
![]() ![]() ![]() ![]() |
Banale misforståelser - fatale konsekvenser - Sikkerhedskritisk kommunikation
Rederiforeningen
Amaliegade 33, Onsdag d. 16. november 2011 kl. 14:00-17:00
SimTrans afholder i samarbejde med IDA Risk et arrangement om udfordringer i sikkerhedskritisk kommunikation. Hvornår opstår der fejl og misforståelser i kommunikationen, og hvad gøres der for at undgå dem? (Hvordan) kan man sikre sig, at aktørerne overholder formelle regler for kommunikationen? På transportområdet er trafikregulering ofte baseret på mundtlig kommunikation, og misforståelser kan få fatale konsekvenser. I luften er samtalen mellem pilot og flyveleder afgørende for en sikker afvikling af flytrafikken, og udveksling af meddelelser er standardiseret for at undgå misforståelser. Man har ikke opnået den samme grad af formalisering i jernbanetrafikken, hvor den mundtlige kommunikation mellem signaloperatører og lokomotivførere mm. primært bruges til at håndtere de undtagelsessituationer, hvor signalsystemet ikke er tilstrækkeligt. Og i søfarten er kommunikationen mellem skibene ofte hæmmet af radiostøj, der kan gøre det svært at opfatte beskeden rigtigt. Til dette arrangement har vi inviteret en forsker til at fortælle om erfaringer med at
forbedre kommunikationen på de engelske jernbaner. Og udover en generel
introduktion til emnet – sikkerhedskritisk kommunikation – og endnu to
oplæg fra transportområdet vil deltagerne også høre om kommunikative
udfordringer i olieindustrien og sundhedssektoren.
Program:
Tilmelding
Pris for ikke-medlemmer: 100 kr.
Tilmelding enten via hjemmesiden;
ved email til
jact@man.dtu.dk;
|
|||||||||||||||||||||